Glædelig bagjul – og godt nytår!

2016 har været et år, der har budt på en masse spændende oplevelser hos Buddyshop. Udover at vi vokser hurtigere end en teenager i voksealderen og på den konto har sagt velkommen til mere end 20 nye kollegaer og flere nye afdelinger, har vi også vundet flere super gode rammeaftaler med kunder som, Københavns kommune, Copenhagen Airport, Sundhedsdatastyrelsen og mange flere.

Buddyshop har desuden åbnet nyt nearshore kontor i Polen, og vores svenske afdeling har øget deres omsætning fra 17 til 38 millioner kroner (ja, vi er ret stolte). 

Vi har også afholdt en masse sjove og fagligt givende arrangementer – alt fra festlige konsulentarrangementer og en cykeltur til Berlin til gå-hjem-møder og speeddatings. Vi er flyttet i midlertidige lokaler, og ser frem til vores nyrenoverede lokaler på Borupvang 2C i Ballerup (samme adresse som før), hvor vi i det kommende år vil afholde endnu flere arrangementer.

Vi har også endeligt fået styr på vores nye website, som løbende vil blive udviklet efter de behov, som der kræves af både konsulenter og kunder.

Men den største bedrift i 2016 er, at Buddyshop er blevet en selvstændig virksomhed med egen identitet og eget hjerte. Som følge af vores nye selvstændighed har vi fået egne ordninger og nye services, som fremadrettet vil sikre endnu bedre kvalitet og endnu større tilfredshed. 

Hos Buddyshop har vi haft noget nær det bedste år, siden vi begyndte i 2009. MEN! Vi ser frem til et (forhåbentlig) bedre år 2017. Vi ser frem til at give den gas! Gå ikke glip af 2017’s spændende nyheder: Følg med på vores nyhedssite www.buddyshop.dk/nyheder eller kig forbi til en kop kaffe.