"Undskyld mig lige et øjeblik!” Konsulenten kigger spørgende på Helle, da hun hastigt rejser sig og åbner glasdøren. ”Elisabeth?”, kalder hun ud i den summende menneskemængde, ”Er det ikke en af dine kunder, der har brug for en infrastruktur-mand? Jeg tror, vi har et fantastisk match!”

Ja, så hurtigt kan det gå. Når lige den helt rigtige konsulent til en opgave dukker op til speed-interview, er vi ikke længe om at rykke. Denne gang gik der under et kvarter, kontrakten er netop underskrevet – og der er opstart efter ferien.

Helle arbejder til dagligt i vores search-team og er vild med konceptet speed-interview. Vi har spurgt hende om arrangementet: 

Hvad går speed-interview ud på?
Hver anden måned holder vi åbent hus for alle konsulenter. Både dem, vi har ude på en opgave, og dem, vi endnu ikke kender. Det er en super mulighed, hvor vi – ud fra CV’et – ta’r en individuel og uformel snak om konsulentens faglige profil og ønsker om fremtidige projekter.

Speed? Hvor længe snakker da I med hver konsulent?
Samtalerne varer typisk en 15 minutters tid. Mere skal der faktisk ikke til for at afdække ledighedsstatus og få sat et par ord på, hvilken type opgave, konsulenten ønsker som den næste.

Hvad får konsulenten ud af et speed-interview?
Arrangementet giver konsulenten god mulighed for dels at få et indtryk af os som konsulenthus og dels at networke. Det er jo altid rart at få sat ansigt på de searchere og sælgere, man har talt i telefon med, og så hører vi også tit fra deltagerne, hvor dejligt det er at møde andre konsulenter inden for branchen. Derfor dukker de fleste op før selve interviewet – og bliver også hængende efterfølgende til lidt vin og snacks. Det plejer simpelthen at være super-huggeligt og sjovt.

Og hvad får I som konsulenthus ud af arrangementet?
Vi kalder det faktisk også for CV-speeddating, for ud af de 30-50 interviews, oplever vi altid mindst ét match undervejs. Mellem to til seks konsulenter går som regel hjem med en opgave på selve dagen – og endnu flere i ugerne efter på de forespørgsler, der konstant tikker ind fra kunderne. Men herudover modtager vi tit god viden fra konsulenterne omkring udviklingen i såvel specifikke projekter som på markedet generelt. Og det er jo guld værd.

Hvordan booker man så et møde?
Det er nemt! Send CV og kontaktdata til news@miracle-buddyshop.dk, så deltager du i vores næste speed-interview og får tilsendt en tid til samtale.

Hvornår ligger det næste speed-interview?
Torsdag eftermiddag den 17. august kl. 13-16. Her er invitationen.

Vi ses!