Rekruttering.

Senior Projektleder til TDC Hosting

Til vores kunde TDC Hosting i Århus søger vi en dygtig, erfaren og forretningsorienteret senior projektleder til at varetage projektlederansvaret for implementering af IT outsourcing løsninger, med fokus på forretningskritisk drift af infrastruktur, operativsystem og applikationer på tværs af traditionel IT og cloud services.
Stillingen er til besættelse i projektafdelingen som består af 10 mand. Afdelingen leverer projektledelsesydelser til deres kunder, konsulentafdeling og resten af den interne organisation.

Jobbeskrivelse
Du skal frem for alt være projektleder og kunne løfte ansvaret for, at de leverer løsningerne til deres kunder i henhold til indgåede aftaler. Du bliver en del af en leveranceorganisation, som leverer forretningskritiske løsninger, og de forventer, at du træder i karakter som leder, og påtager dig det overordnede ansvar for ledelse af projekterne og motivering af projektteamet.

Som person arbejder du selvstændigt og kan holde overblikket i stressede situationer. Du er struktureret, analytisk og pragmatisk. Endvidere er du udadvendt og via din personlighed forstår du at bygge stærke relationer på tværs af afdelingerne i TDC Hosting.

De følger en projektmetode, der er udviklet til at passe til deres processer med udvalgte dele af PRINCE2 og ITIL. De kører mange parallelle projekter af varierende størrelse, og du skal derfor være klar til at køre mange projekter parallelt. Det er ligeledes essentielle egenskaber, at du evner at afslutte projekterne og følge projektmetoden. I projektafdelingen anvender de et værktøj til portefølje-, ressource- og projektstyring.

Ud over projektledererfaring bliver der i denne stilling lagt vægt på, at den rette kandidat har en vis teknisk forståelse og evner at forstå datacenter komponenter på byggeklods niveau.

Ansvar og opgaver
• Ansvarlig for såvel store som små projekter
• Planlægge og aftale projektgrundlag og tidsplan for projektforløbet fra start til slut
• Motivere, effektivt lede og styre planlagte arbejdsopgaver
• Skabe ejerskab hos dine samarbejdspartnere både i og uden for projektet
• Styre projektets økonomi, ressourcer, kvalitet og deadlines i henhold til kontrakten
• Varetage ændringshåndtering og rapportering til styregruppe
• Facilitator af kundemøder/workshops/projekt kick offs
• Forberede den efterfølgende overdragelse til drift i TDC Hosting
• Løbende udarbejdelse af rapportering om projektfremdrift og projektøkonomi
• Indhentning af endelig leveranceaccept

Dine kvalifikationer
Som senior projektleder skal du have følgende kvalifikationer:
• Du behersker projektledelsens faglige discipliner
• Du har en gerne en PRINCE 2 eller IPMA certificering
• Du har erfaring med ledelse af kundevendte IT projekter
• Du er analytisk og har forståelse for proces, branche og forretning
• Du forstår nødvendigheden af løbende opfølgning, rapportering og analyse af dine projekters fremdrift, økonomi og projektdeltagernes engagement
• Du er positiv, konstruktiv, engagerende og handlekraftig
• Du kommunikerer godt både verbalt og skriftligt på dansk såvel som på engelsk med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere
• Du har politisk tæft og evner at navigere politisk overfor kunder
• Du er proaktiv, handlekraftig og kundefokuseret, hvilket er værdierne som vores projektkultur består af
• Du kan dokumentere, at du evner at styre projekter af varierende størrelser sikkert fra start til slut
• Du har et godt humør, er teamplayer, forandringsparat og trives med en uformel omgangstone

TDC Hosting tilbyder
Hos TDC Hosting får du en løn og pensionspakke, der matcher dine kvalifikationer.

Deres kerneværdier er kompetence, hjælpsomhed og handlekraft. Og det er ikke bare noget, de siger. I praksis betyder det, at de er skarpe på deres fagområder og parate til at investere, hvis det gør dit arbejde lettere og styrker kundens løsning. Det betyder også, at de altid er klar til at hjælpe dig igennem pressede situationer - og de forventer det samme fra dig. Endelig betyder det, at de hellere handler nu end om en halv time. Også selvom kravet om akut handling måske kommer lidt ubelejligt.

Hos TDC Hosting er de på forkant med den nyeste teknologi, men de ved også, at det ikke er nok. Resultaterne kommer først, når mennesker med ægte engagement og omtanke bruger teknologien på den rigtige måde.

TDC Hostings aktiviteter
TDC Hosting udbyder IT-outsourcing og varetager design, implementering og drift af kundens IT-infrastruktur og applikationer i egne datacentre. TDC Hosting er et af Nordens største fokuserede IT-outsourcing selskaber med en omsætning på over 500 mio. Deres kunder spænder hele vejen fra små og mellemstore virksomheder til internationale koncerner. Deres tekniske medarbejdere er fordelt på vores 2 lokationer i Danmark, nærmere betegnet Aarhus og København, mens deres salgsselskaber er repræsenteret i både Danmark, Sverige og Finland.

Arbejdssted
Sletvej 30 i Aarhus
Rekrutteringsprocessen
Rekrutteringsprocessen varetages af Miracle Search & Headhunting. Er du interesseret i dette job og besidder du ovennævnte kvalifikationer?

Så send dit CV med ”Netværkskonsulent” som mail-overskrift til jla@miracle-buddyshop.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Regional Manager, Jesper Ladehoff på telefon: +45 61 35 98 52

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Jesper Ladehoff

Jesper Ladehoff

+45 61 35 98 52

jla@miracle-buddyshop.dk

Opret dit CV på 2 min., så vi kan kontakte dig med det rette job

Opret mit CV