Rekruttering.

BIG DATA Analytics Lead til Deloittes digitale team

Bliver du motiveret af kvalitet, og tænder du på at skabe indsigter ud af data? Så er du måske den nye Analytics Lead til Det Digitale Deloitte. Her er de i gang med en digital transformation, som stiller krav til både data, processer og governance, når nye digitale løsninger skal implementeres.

For at høste al den værdi, der ligger i sammenhænge og mønstre på tværs af mange forskellige kilder, har Det Digitale Deloitte brug for fokus, kompetence og erfaring. Det Digitale Deloitte er en intern funktion, der arbejder på tværs af alle forretningsområder i Deloitte, og som blandt andet lige nu har fokus på at hjælpe Deloitte med at omsætte data til viden og indsigter – og til det har de brug for en ny skarp kollega. Ambitionsniveauet er højt – og det er tempoet også. Derfor forventer vi, at du er lidt skarpere og en tand mere ambitiøs end de fleste andre.

Jobbet

Du vil som Analytics Lead være en del af det digitale team, Det Digitale Deloitte, hvor du vil være ansvarlig for driften af Analytics infrastruktur og i samarbejde med analytics specialister fra bl.a. Deloitte Consulting stå for den videre innovation af analytiske platforme og services. Det handler således både om at have indsigt i de specifikke teknologier samt skabe forbindelse mellem behovene i forretningen og de løsninger, de implementerer. Udviklingsmulighederne er mange - ikke mindst for markedets skarpeste på området.

Det, at Det Digitale Deloitte arbejder på tværs af hele forretningen, betyder, at du får en bred berøringsflade og kommer til at arbejde på alle niveauer såvel nationalt som globalt, ligesom du vil have en central og afgørende rolle for, at de får eksekveret deres ambitiøse planer.

Ud over kerneopgaven med at være ansvarlig for deres Analytics infrastruktur, vil du blive involveret i de digitale projekter, som baserer sig på data. I Det Digitale Deloitte flytter tingene sig hurtigt, og projekterne vil være mange og forskelligartede. Du vil naturligvis arbejde tæt sammen med dygtige kolleger fra det digitale team samt øvrige analytics eksperter på tværs af koncernen.

Dine faglige kvalifikationer

· Du har 3 eller flere års erfaring fra et tilsvarende job i en anden organisation

· Du har en lang videregående uddannelse og/eller en relevant videreuddannelse

· Du er vant til projektarbejdsformen og en god holdspiller

· Du er innovativ og forretningsorienteret

· Du har forståelse for digitale løsninger

· Du har kendskab til Hadoop og NoSQL

· Du arbejder selvstændigt og er dygtig til at navigere blandt mange interessenter

· Du er flydende til dansk og engelsk i skrift og tale

Dine personlige egenskaber

Du trives i et innovativt arbejdsmiljø og er god til ”at få styr på tingene”
Har analytiske evner og er en god problemknuser
· Du er vellidt og anerkendt som skarp analytics kompetence såvel teknisk som menneskeligt

· Du er udadvendt og i stand til at kommunikere med kunder

· Du har forretningsforståelse og tager initiativ samt ejerskab over egne opgaver

· Forstår at motivere folk omkring dig og du er hårdtarbejdende

· Du er god til at videreformidle komplekse budskaber så de bliver enkle og let forståelige


Det Digitale Deloitte tilbyder

Du tilbydes et udfordrende job med store udviklingsmuligheder og en stejl læringskurve. Du bliver en del af en dynamisk, ambitiøs og erfaren organisation, der lægger vægt på høj kvalitet i alle sammenhænge.

Deloitte

Du bliver en del af Deloitte Danmark, der har ca. 2.500 ansatte, hvoraf godt halvdelen arbejder på kontoret i København. De øvrige medarbejdere er fordelt på 18 regionale kontorer. Ud over revision har de selvstændige afdelinger med konsulentydelser inden for skat, risikostyring, intern revision, consulting, økonomi, it og regnskab samt finansiel rådgivning.

Deloitte Danmark er en del af Deloitte Global, der er et af verdens største revisions- og rådgivningshuse med ca. 210.000 medarbejdere fordelt på kontorer i hele verden. I Deloitte lægger alle vægt på, at levere den højeste kvalitet i en organisation præget af en uformel omgangstone og et stærkt sammenhold.

Læs mere om Deloitte på www.deloitte.dk og om karriere på www.karriere.deloitte.dk

Ansøgning

Deloitte samarbejder med Miracle Search & Headhunting om denne stilling. Du kan derfor sende din ansøgning, CV og andre relevante bilag til CHT@miracle-buddyshop.dk . Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Miracle Search & headhunting, Senior Business Manager Charlotte Thomassen på tlf. +45 30 51 74 77.

Charlotte Thomassen

Charlotte Thomassen

+45 53 74 71 48

cht@miracle-buddyshop.dk

Opret dit CV på 2 min., så vi kan kontakte dig med det rette job

Opret mit CV