Rekruttering.

Erfaren Business Intelligence back-end udvikler til AP Pension

AP Pension søger erfaren, løsningsorienteret Business Intelligence udvikler med passion for at gøre AP Pension mere datadrevet.

Dit mål er at levere forretningsmæssig værdi og indsigt gennem datadrevne løsninger. Du har derfor en forretningsmæssig vinkel på alt, hvad du laver. Dit tekniske fundament er ligesom APs Microsofts SQL Server teknologier kombineret med Tableau.

Vi søger en profil, som primært skal arbejde med etableringen af det datamæssige fundament for at realisere AP Pensions strategi om at være mere datadrevne.
Business Intelligence teamet arbejder mod en vision om at gøre AP Pension mere datadrevet. Deres arbejde er forankret i en strategi vedrørende data, som handler om systemer, processer, dataskabelse og ikke mindst dataanvendelse.

Teamet har et tæt samarbejde med alle områder i AP Pension og deres primære mål er at levere værdi til AP Pension gennem bedre anvendelse og udnyttelse af data. Organisatorisk er teamet placeret som en tværorganisatorisk stabsfunktion.

Omgangstonen er uformel, og du vil få gode kolleger, der sætter en ære i at gøre et godt job.

Vi tilbyder dig

• Et fagligt spændende og udviklende job i en virksomhed hvor udviklingen går stærkt
• At være med fra afdækning af ønsker på tværs i AP Pension til levering af løsningen; back-end til front-end, og fra behov over design til løsning
• Stort ansvar og mulighed for at præge AP Pension og din dagligdag
• Mulighed for at arbejde med de nyeste Microsoft BI teknologier. Herudover anvendes Tableau som front-end værktøj.
• Løn efter kvalifikationer og en fordelagtig pensionsordning
• Diverse personalegoder, bl.a. fysioterapi og behandlingsforsikring

Hvem er du?

• Datadrevne løsninger, løsningsfokus og værdiskabelse er dine professionelle drivers
• Du er dygtig til SQL serverens BI værktøjer og har relevant erhvervserfaring
• Du er ekspert i Microsoft SSIS, SSAS, SSRS og måske også BI front-end tools
• Du har lyst til at indgå og spille en aktiv rolle i et Business Intelligence team, der arbejder på et højt professionelt niveau, og med vedvarende fokus på at gøre hinanden bedre.
• Du kender din Kimball, men har en pragmatisk tilgang
• Du har selvstændighed, forretningsforståelse og tænker i helheder
• Du er holdspiller, arbejder tæt med kunderne og har en god og positiv energi
• Du har sandsynligvis en teknisk uddannelse, men din erfaring, personlighed og fokus er vigtigere end din uddannelsesmæssige baggrund

Den tekniske pallette

AP Pension arbejder med de seneste versioner af Microsoft-teknologier herunder:
• SQL server 2014 med bl.a. T-SQL, SSIS, SSRS og SSAS samt MDX og DAX, og opgraderer i løbet af 2017 til version 2016
• .NET 4.5 / C#
• Visual Studio 2013
• TFS 2015
• Tableau

Ansøgning

Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Miracle Search & Headhunting, Charlotte Thomassen på telefon 30 51 74 77. Er du interesseret, så send din ansøgning på e-mail: cht@miracle-buddyshop.dk.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor der afholdes samtaler løbende.

Charlotte Thomassen

Charlotte Thomassen

+45 53 74 71 48

cht@miracle-buddyshop.dk

Skapa ditt CV på två minuter. och sök din position omedelbart

Skapa mitt CV